Guide til at forevige minder fra dine bådrejser
En bådrejse er – uanset varighed og destination(er) – en oplevelsesrig affære. På en båd kommer man først og fremmest hinanden ved, da man ofte er tvunget til at bo tæt og ikke på samme måde har mulighed for at trække stikket, som man er vant til derhjemme. Dette bør man se som noget positivt, da man får styrket relationerne til sine nærmeste, hvad enten man rejser med venner, kollegaer eller familien.
I dag vil vi forsøge at komme med nogle helt konkrete forslag til at forevige minder fra rejser, herunder bådrejser. Er du så småt ved at begynde planlægningen af din næste bådrejse, så tag lige vores idéer med i tankerne.
Et kamera med masser af hukommelse er guld værd
Den komplette pakkeliste til en bådrejse bør ikke kun tælle forsikringspapirer, brændstof, tøj, medicin og reparationsgrej. Du skal selvfølgelig også have pakket et kamera, så du kan tage billeder af det, du møder på din vej. Du tænker måske, at du kan nøjes med din smartphone, idet den er udstyret med et fornuftigt kamera, men som regel er man bedre tjent med et rigtigt kamera.
I dit valg af kamera vil kvaliteten og funktionerne ikke være det eneste, du skal tage højde for. Du skal også sikre dig, at kameraet byder på masser af diskplads, så du ikke halvvejs på bådrejsen erfarer, at hukommelsen er brugt. Det ville være en mindre katastrofe. Er det ønskede kamera lidt for pebret, så køb kamera på afbetaling her.
Du kan også skrive dagbog
At skrive dagbog er ikke kun tilegnet børn og filosoffer. Du kan også sagtens skrive dagbog, selvom du ikke nødvendigvis har det største ordforråd eller er vant til at formulere dig på skrift. Ejer du ikke en fysisk dagbog, så kan du benytte dig af muligheden for at blogge på nettet. Er du dygtig til at skrive, så er det ikke helt utænkeligt, at andre rejseglade danskere vil have lyst til at følge dig og læse om din bådrejse.
Kunsten er at komme ind i rytmen og huske at skrive dagbog, hver gang der er sket noget spændende. Du kan f.eks. lave en aftale med dig selv om, at du skriver lidt i din dagbog hver aften kl. 21:00. På den måde kan du være sikker på at komme hjem med en dagbog, der er fyldt med minder og tanker. Du kan sidenhen pifte din dagbog op med de billeder, du har taget med det medbragte kamera.
Du skal også huske at nyde det
Selvom det kan være hyggeligt at skrive dagbog og tage billeder, så er det også vigtigt at huske at nyde oplevelsen til fulde. Derfor skal du passe på med ikke at se alt gennem en kameralinse. De bedste oplevelser skabes, når man formår at leve i nuet og ikke lader sig stresse af, at familien derhjemme gerne vil følge med. En idé kan være at pakke alle elektroniske enheder væk i et fastlagt tidspunkt, så du i denne periode ikke lader dig forstyrre.
Hvad gør du for at forevige dine bedste rejseminder?