Elsker du også ture på vandet under den åbne himmel?

Der er ingen tvivl om at der er lækkert på vandet, specielt når det er sommer, hvor det oser af frihed at komme ud at sejle, med den ro og fred der følger med det.

Men det kræver også ansvarlighed at sejle, du skal udvise respekt for dig selv og for andre på vandet, for der er krav til joller når du køber en, herunder til sikkerheden om bord, og skal den bruge til fiskeri er der specifikke standarder.

I det mindste skal du huske at have en redningsvest på, og glem ikke dine passagerer når I sejler, de skal også være klædt på til lejligheden.

Men ellers kan du blive godt sejlende for noget der ligner 20.000 kroner og opefter, hvis det ikke skal være for stort anlagt.

Fiskeri fra en jolle

Selv en let jolle eller gummibåd kan sagtens bære både en og to mænd, og kan søsættes fra en række pladser forskellige steder.

Det bliver straks en anden opgave hvis det er en jolle der skal søsættes fra en trailer, jo tungere joller og trailere, jo større krav om en egnet rampe til at søsætte fra.

Fordelen ved de større både er naturligvis muligheden for at medtage mere grej og bagage, at de er mere stabile hvis vejret er dårligt, og der kan være flere om bord, fordi fiskeriet gerne må være socialt.

Det kan være en god idé at have et anker med, på den måde kan I ankre op og gennemfiske en plads, i stedet for at suse rundt uden mål og gerning.

Skal der være motor på båden?

Hvis du vil effektivisere dit fiskeri, så er en motor et must, det mindsker den tid det tager at komme ud til det sted hvor der skal fiskes, det gør det nemmere at holde positionen, herudover giver det en større sikkerhed med en motor, fordi I så kan komme hurtigere ind hvis der sker et uheld, eller vejret pludselig ændrer sig.

Hvis du skal bruge en jolle, så er det oplagt med enten en mindre benzinmotor eller en elmotor, hvor elmotoren har den fordel at den ikke skal bruge flydende brændsel, og der derfor ikke er behov for at have brændbare væsker med i båden.

Den anden fordel med en elmotor er at den er nem at betjene, lugter og larmer ikke, har en høj driftssikkerhed, og så vil den alt andet lige være lettere end en tilsvarende benzinmotor.