Disse regler skal enhver bådejer kende til
Som bådejer er der mange ting at holde styr på. Overvejer du at købe en båd, er der derfor også en del at sætte sig ind i på forhånd. Sørger du for at forberede dig nøje, er der mindre risiko for, at du ender med at blive overrasket over reglerne.
Mange havne har krav om navn på båden
Hvis du har en båd på under 20 GT, er det ikke et krav, at den er udstyret med bådnavn og hjemhavn. Det er dog værd at nævne, at der er en del havne, der har krav om dette. Derfor er det en god idé at forsyne din båd med både bådnavn og hjemhavn.
Formålet med dette er, at det er nemt at identificere en given båd eller dens skipper. Derfor bør du ikke tøve med at købe bådnavn folie til din båd. Det er ikke blot noget, man gør for sjov. Det kan også tjene flere praktiske formål, hvorfor det er værd at bruge penge på.
Hvornår er der krav om speedbådscertifikat?
Det er ikke alle både, der kræver, at du har et certifikat. Hvis du har købt en båd, der:
- Har en længde på mellem 4 og 15 meter
- Har en motoreffekt på 19 kW / 25 HK eller derover
- Er planende
På Søfartsstyrelsens hjemmeside kan du desuden finde et skema, der gør det nemt at finde ud af, om bådens størrelse gør, at du skal gyldigt kørekort. Heldigvis tager det ikke lang tid at tage et sådant certifikat, da det som regel kan klares på en enkelt dag.
Disse krav er der til de redningsveste, der skal være ombord
Det har siden 1992 været et krav, at man skal have redningsveste til det antal personer, der er ombord på båden. Hvis der eksempelvis er to voksne og to børn ombord, skal der være i alt fire redningsveste på båden. Desuden er det krav, at der er hhv. to i voksenstørrelse og to i børnestørrelse.
Der er ikke krav til farven på dine redningsveste, men det anbefales, at de har en iøjnefaldende farve. De typiske farver vil derfor være rød eller gul, der let kan ses i alt slags vejr. Desuden er det meget vigtigt at vælge den rette størrelse til børn. Er vesten for stor, er der en risiko for, at barnet ender med at falde ud.